onsdag den 20. januar 2010

De bedste albums i 2009?

På denne tid af året er der mange musikmagasiner og musiksider på nettet, der udgiver lister over det forgangne års bedste album-udgivelser. Nedenstående liste er udpluk fra en række udenlandske 'Best of 2009'-lister:

Yeah Yeah Yeahs: It's Blitz!
Lån på biblioteket

Bat for Lashes: Two Suns
Lån på biblioteket

PJ Harvey and John Parish: A Woman a Man Walked By
Lån på biblioteket

Animal Collective: Merriweather Post Pavilion
Lån på biblioteket

Them Crooked Vultures: Them Crooked Vultures
Lån på biblioteket

The Flaming Lips: Embryonic
Lån på biblioteket

Grizzly Bear: Veckatimest
Lån på biblioteket

Fever Ray: Fever Ray
Lån på biblioteket

Mew: No More Stories Are Told Today...
Lån på biblioteket

Mos Def: The Ecstatic
Lån på biblioteket

Se yderligere:

Musikmagasinet NMEs 50 Best Albums of 2009

Magasinet Spin's 40 Best Albums of 2009

Magasinet Rolling Stone's The 25 Best Albums of 2009.

Bloggen: Best Albums of 2009

lørdag den 9. januar 2010

Guitarhelte 2

Her komme anden del i Musikbloggens føljeton om alle tiders guitarhelte.


Det legendariske amerikanske musikmagasin Rolling Stone lavede i 2003 en liste over tidernes største guitarister. Her finder vi, uundgåeligt, Jimi Hendrix på 1. pladsen. Ikke overraskende, eftersom han revolutionerede måden at spille elguitar på, musikalsk, lydmæssigt, teknisk og ikke mindst performancemæssigt. Om nogen er Jimi Hendrix en guitarhelt og elguitaren er selve omdrejningspunktet for den musik, som Jimi og resten af det dygtige band The Jimi Hendrix Experience spillede.

Experiences første album Are you experienced udkom 12. maj 1967 og er en milepæl i musikhistorien. Her får Jimi guitaren til at sige lyde, som ikke tidligere er kommet på plade. Ved hjælp af forskellige guitar-effektpedaler og feedback, fremtvinger Jimi Hendrix lyde ud af Fender Stratocasteren, som Fenderguitarens opfinder nok ikke havde regnet med, da den blev sat i produktion i 1954. Pladen er en eksperimenterende blanding af syrerock, jazz og blues. Nummeret Hey Joe blev et mega hit.

The Jimi Henrix Experience's optræden på den legendariske The Monterey International Pop Festival, den 18. juni 1967, blev deres store gennembrud i USA. Koncerten blev filmet og dvd'en Live at Monterey /The Experience kan lånes på biblioteket. I filmen kan man se de kendte scener hvor Hendrix bruger tænderne som "plekter" og hans ødelæggelse og afbrænding af sin guitar ved koncertens afslutning.

På trods af Jimi Hendrix' korte liv, har Hendrix, og hans anderledes og alternative håndtering af elguitaren, inspireret mange musikere og i særdeleshed guitarister. Jimi Hendrix døde den 18. september i en alder af blot 27 år, ifølge dødsattesten som følge af en overdosis af sovemedicin.

KøgeBibliotekerne har masser af cd'ere, dvd'er, noder og bøger med - og om Jimi Hendrix.

Lån f.eks. debutalbummet Are you Experienced, biografien Room Full of Mirrors af Charles R. Cross eller dvd'en Live at Monterey /The Experience.

mandag den 4. januar 2010

Guitarhelte 1


Ny film om tre forskellige tiders store guitarhelte har premiere nu. It Might Get Loud er en spændende dokumentarfilm om tre generationers indflydelserige guitarister, der med deres egen lyd og teknik har inspireret mange og været med til at skabe deres bands' særlige lyd og sange. De tre guitarhelte, der krydser klinger i filmen, er:

The Edge (U2), Jimmy Page (Led Zeppelin) og Jack White (The White Stripes)

Filmen afslører hvorledes guitarheltene udviklede deres egen unikke elguitar-lyd, hvordan de fandt deres guitarer, eller selv udviklede dem, og filmen tager seerne/lytterne med på rejser til steder, der har været særligt inspirerende.

Musikken, som de tre guitarister har været med til at skabe, er vigtige milepæle i musikhistorien - man genkender lyden og sangen øjeblikkeligt, når man hører riffet i Led Zeppelins Stairway To Heaven eller Jack Whites markante riff i The White Stripes' Seven Nation Army. Ligedes ville U2 ikke være dem de var, havde det ikke været for The Edges minimalistiske, elegante guitarspil og markante brug af ekkopedaler. Coldplay ville sandsynligvis ikke have lydt som de gør, havde det ikke været for The Edge og U2.

Man kan naturligvis fremhæve andre guitarhelte, der burde have været med i stedet. Musik- og ROCK-historien byder i hvert fald på en række markante og stilskabende guitarhelte. Følg med, her på Musikbloggen, i historien om alle
tiders store guitarhelte.

Husk på: der er masser af spændende musik i bibliotekets store skatkammer af musik - fra fortiden, til det allernyeste. Alle genrer, fra alle tider og alle steder.