mandag den 22. februar 2010

Perler for rumsvin

Under navnet Perler for Rumsvin turnerer Rumpistol og Bjørn Svin - to af Danmarks mest prominente skabere af elektronisk musik. Med på touren er desuden MOFUS, DJ Kenn Waehrens og DJVJ. Perler for Rumsvin rammer Tapperiet i Køge, med deres spektakulære, audiovisuelle show, lørdag d. 13. marts 2010.

Bjørn Svin har produceret elektronisk musik i en lang årrække og debuterede i 1995. Bjørn Svin hittede i 1997 med singlen 'Mer Strøm' og har udgivet en lang række cd'ere og vinyler. Han betegnes som en af de mere udadvendte performere af den eksperimenterende elektroniske musik. Bjørn Svin har arbejdet med en forskellige musikere, bl.a. strygerorkestre. Bjørn Svin udgiver d. 1. marts 2010 sit nye album, der har fået titlen 'Browen'.



Rumpistol er Jens Berents Christiansens alias. Rumpistol har udgivet tre albums: 'Rumpistol' (2003), 'Mere Rum' (2005) og 'Dynamo' (2008). 'Mere Rum' skal nok ses som en reference til Bjørn Svins nyklassiker 'Mer Strøm'- men Rumpistols electronica bærer i højere grad præg af den mere klangfokuserede og atmosfæriske dub-genre.



Du kan låne Bjørn Svins, Rumpistols og MOFUS' musik (og alt muligt andet electronica) på KøgeBibliotekerne.

tirsdag den 16. februar 2010

Bliv ambassadør for Køge Beach Party


D. 17-19. juni 2010 afholdes den store festival Køge Beach Party, med en lang række af de allerstørste danske navne, nye spændende danske navne og de største internationale DJ's.

Du kan blive ambassadør for festivalen.

Tjek yderligere info, og meld dig på facebook her.

Yderligere oplysninger, billetsalg mm.: Køge Beach Party

onsdag den 3. februar 2010

Forårsprogram på Tapperiet


Nogle af forårets navne på Tapperiet er allerede på plakaten. Et af de kommende er:

Mads Langer (solo) - d. 11. februar 2010

Mads Langer blev spået en stor fremtid som popstjerne i det store udland. Men Mads Langer valgte efter noget tid at flytte tilbage til Danmark og er sprunget ud som singer/songwriter. På det andet album "Mads Langer" fra 2009 får han bl.a. hjælp fra Tim Christensen. Det nye album bærer i høj grad præg af en mere jordnær attitude, med klaver og akustisk guitar, sammen med Mads Langers markante vokal.

Lån på biblioteket.

Se yderligere af forårets program på Tapperiets hjemmeside.