tirsdag den 15. juni 2010

Ny musik

Biblioteket får hele tiden masser af ny musik, både det meget kendte udenlandske og danske, samt genudgivelser af klassikere - og så også alle mulige spændende nye udgivelser, du ikke finder overalt. Se listen over de nyeste hér.

Men tjek også Lytteposten, der står på biblioteket. Her kan du lytte til 10 helt nye og spændende cd'ere, som biblioteket har købt.

I Køge Biblioteks lyttepost kan du lige nu bl.a. høre:

Black Rebel Motorcycle Club:Beat The Devil's Tattoo. Nyt album fra støjrock/folk-bandet BRMC. En tilbagevenden til lyden og stilen på bandets debutplade, og nu med ny trommeslager.

Slash: Slash. Guns N Roses-guitarguden Slash' soloplade. Med vokalbidrag af så store navne som Ozzy Osbourne, Fergie (Black Eyed Peas), Ian Astbury (The Cult), Chris Cornell (Soundgarden, Velvet Revolver mm.), Iggy Pop og Lemmy (Motörhead).

Alice in Wonderland. Soundtracket til Tim Burtons film. Af én af tidens store soundtrackkomponister, Danny Elfman.

Gorillaz: Plastic Beach (se tidligere indlæg på bloggen). Ét af de absolutte hovednavne på årets Roskilde Festival.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar