Roskilde Festivalen plejer, som bekendt, at være god til at præsentere spændende navne fra ind- og udland. I år byder festivalen bl.a. på:
OFWGKTA (Odd Future Wolf Gang Kill Them All) - et af de mest hypede hip hop acts for tiden. Mange ser dem som hip hoppens redning, efter at hip hoppen igennem de seneste år for det meste har handlet om bling bling og penge. Det i Los Angeles bosatte kolletiv OFWGKTA har taget hip hoppen hen imod en mere punket og mørk retning, med tekster om død og nekrofili - og ikke helt uden humor!
Eller hvad med:
Hoffmaestro - der byder på en blanding af ska, punk, techno og country! Spændende navn fra Sverige, hvor de efterhånden er blevet ret store.
Eller de spøjse:
Jackdaw with Crowbar - postpunk fra UK, med disko-keyboard og en ganske sær sangstemme. Live er det tilsat spændende visuals, blæst op på de hvidklædte musikere og filmlærredet bag dem.
Så er årets spilleplan for Roskilde Festivalen klar.
Øverst på plakaten finder man:
ARCTIC MONKEYS (UK), IRON MAIDEN (UK), KINGS OF LEON (US), MASTODON (US), M.I.A. (UK), PJ HARVEY (UK), PORTISHEAD (UK), THE STROKES (US)
Arctic Monkeys har netop udgivet deres fjerde studiealbum, det anmelderroste "Suck It and See." Mange husker nok den ultra catchy og ungdommelige "I bet You look good on the dancefloor" fra debutalbummet. Man mærker en modning af sangskriver Alex Turner og resten af bandet, på deres nye album, der dog heldigvis stadig har fortidens energi. Albummet bærer præg af at være indspillet i USA, med en noget tungere lyd. Forvent ROCK!
Nogle husker måske trip hop - dén genre, der opstod i begyndelsen af 1990erne i den engelske by Bristol, med navne som Massive Attack og Portishead. Portishead udgav for nogle for nogle år siden deres tredie album "Third" - forvent en meget indlevende forsangerinde Beth Gibbons, med et hold spændende musikere. Melankolsk drømmende, med håbet svøbt i blytungt mørke.
Udover hovednavnene finder man, som altid, en urskov af spændende navne. Glem kritikken af årets program og gå på opdagelse i musikken.
Den 24. maj 1941 blev Robert Allen Zimmerman født i Duluth, Minnesota, USA - en mindre havneby ved den store sø Lake Superior, der adskiller USA og Canada. Robert voksede op i efterkrigstidens USA, der var stærkt præget af datidens angst for atomkrig og angst for kommunisme. Som modreaktion på det pæne efterkrigstids-USA, kom jazz'en og beatnik-litteraturen, med forfattere som Jack Kerouac og William S. Burroughs og rock'n'roll'ere som Little Richard og Elvis og skuespilleren James Dean, der døde som 27-årig og blev ikon for den evigt unge rebel. Den unge Robert var stærkt påvirket af disse modkulturelle ikoner, og var samtidg meget optaget af countrylegenden Hank Williams, der døde som 29-årig i 1953, efter et vildt liv. Alt sammen en reaktion mod det pæne USA - og noget der i dén grad fascinerede den unge Robert Zimmerman. Robert dannede sit eget rock'n'roll-band "The Golden Chords".
Da Robert blev 18 år og begyndte at studere kunst på universitetet i Minnieapolis, blev han stærkt fascineret af folkmusikken, bl.a. sangeren og sangskriveren Woody Guthrie. Robert Zimmerman, således fascineret af beatnik-litteraturens glorifisering af vagabondlivet på vejene og stærkt optaget af folkemusikken, valgte at droppe universitetsstudierne og begyndte at spille akustisk guitar. I 1960erne blev han kendt som sangskriveren og sangeren Bob Dylan - efternavnet havde Robert taget efter den walisiske forfatter Dylan Thomas. I 1962 blev debutalbummet 'Bob Dylan' udsendt på Colombia Records. Og så begyndte sangskriverkarrieren for alvor at tage fart.
Bob Dylan begyndte at skrive protestsange som 'Blowin' in the Wind' og 'A Hard Rain's A-gonna Fall' - sange, der blev udgivet på lp'en 'The Freewheelin' Bob Dylan' i 1963. Og Bob begyndte at vokse til den legendariske skikkelse han er i dag - sammen med sine sange, der findes i utallige fortolkninger af andre sangere og musikere. Bob Dylan slog for alvor igennem som folksanger og protestsanger, med akustisk guitar og var talerør for en generation. Da Bob Dylan i 1965 begyndte at spille med elektrisk guitar og rockband, blev han betragtet som forræder. Bob Dylan holdt fast i den elektriske lyd og fik bl.a. et kæmpehit med sangen 'Like a Rolling Stone.'
Sidenhen er Bob Dylan vokset som legende og har bla. skrevet nummeret 'Knockin' on Heaven's Door' - fortolket i et utal af versioner, f.eks. af Eric Clapton og Guns N' Roses. Bob Dylan er både elsket og hadet - ikke mindst i hans senere år, hvor den karakteristiske nasale stemme er blevet endnu mere karakteristisk og hæs, og den ofte benyttede mundharmonika endnu mere karakteristisk. Men man kan mene om ham hvad man vil - Bob Dylans musik og tekster står som milepæle i musikhistorien - og selvom Bob Dylan fylder 70 år i dag - turnérer han fortsat på The Neverending Tour, som han døbte sin turnéren, for over 20 år siden. Tillykke gamle jas og fortsat god tour!
Du kan låne masser af musik med Bob Dylan og fortolkninger af hans sange, samt bøger og film om legenden, på KøgeBibliotekerne.
En del bands lægger efterhånden deres musik ud på nettet, så du kan lytte til spritnye udgivelser - måske endda før den fysiske cd er udkommet. Her er nogle eksempler:
Beastie Boys har endelig sendt deres 8. cd på gaden med titlen Hot Sauce Committee Part Two. Anmelderne og undertegnede er enige om, at den var ventetiden værd.
New wave-bandet The Cars barsler også med nyt, som kommer på gaden 10. maj.
Ikke kun den nyeste cd fra Gorillaz, men hele deres katalog er lagt online.
Pachelbels Kanon i D-dur er et af de største hits fra barokmusikkens verden. Værket er komponeret i 1680, og efter at have samlet støv i næsten 300 år blev det genopdaget i 1970’erne og har siden da været ekstremt populært. Pachelbels toner har således også ramt en masse musikere, som man normalt ikke forbinder med klassisk musik, og kanonen genklinger i en lang række pop- og rocknumre. Om musikerne bevidst eller ubevidst har taget Pachelbels musik til sig, eller om lighederne er tilfældige, er svært at vurdere. Lyt selv til eksemplerne og læg gerne en kommentar.
Du kan høre Pachelbels kanon her. Den er bygget op over en akkordfølge, der kører i ring gennem hele satsen, mens cellostemmen udfylder bunden i klangbilledet med en basmelodi, der gentages over hele stykkets længde.
Bob Marleys reggaeklassiker No Woman, No Cry forbindes normalt ikke med barokmusik, men der er ligheder med Pachelbel i både basstemmen og akkordfølgen.
U2’s With or Without You er bygget op over en akkordfølge, der kører i ring gennem hele nummeret og har store ligheder med akkordfølgen i Pachelbels kanon.
Aerosmith klinger også en smule barokt i Cryin’…
Havde Paul McCartney mon hørt Pachelbel, da han skrev Let it be?
Eller Avril Lavigne, da hun lavede Sk8er Boi?
Et af de sidste steder, man forventer at finde genklange af barokmusik, er nok i Green Days Basket Case.
Se også Pachelbel Rant, hvor komikeren Rob Paravonian går bersærk over Pachelbels kanon. Siden han som barn spillede cello-stemmen i skoleorkestret, har kanonen forfulgt ham, fordi den genklinger i al mulig anden musik. Efter et langt – og hylende morsomt – vredesudbrud slutter han af med at snerre ”I’ll se your ass in hell, Pachelbel”.
Danmarks mest alsidige og travle rapper, Per Vers, udgav for et års tid siden det første danske boxsæt inden for rap. Titlen er 10+20+30, som markerer 3 vigtige milepæle: sit eget 10-års jubilæum som rapper, dansk raps 20-års jubilæum og rapudgivelsernes 30-års jubilæum.
Cd 1 indeholder et nummer fra hver af de limited, "undercover" CD'er, Per Vers har udgivet årligt siden 2003 i meget små oplag.
På cd 2 har en række danske rappere fra de sidste 20 års danske hiphop-scene hver lavet et vers til deres yndlings-beat af den amerikanske legende DJ Premier.
Her optræder MC Einar for første gang i 8 år med en tekst, der vil få enhver, der kan huske "Provokerer onanerer", til at trække på smilebåndet: "Jeg mediterer og masserer og drikker masser af vand / har adopteret et barn fra Aserbadjan / Jeg siger ord, der gjorde, at du ikke blev stødt / har været en flink fyr lige siden jeg blev genfødt".
Cd 3 byder bl.a. på en tidsrejse i form af et megamix af Jaguar Skills, som har skåret 538 tracks med international hip hop fra perioden 1979-2009 i småstykker blandet med kommenterende vers fra Per.
Der blev kun sat 1000 eksemplarer af 10+20+30 til salg, og KøgeBibliotekerne har 2 af dem. Lyt til dem, mens du venter på at låne Per Vers' spritnye cd Ego, hvor han atter demonstrerer sin overlegne evne til at jonglere med ord.
Skotske Mogwais varemærke er melankolsk støjrock. Deres numre er primært instrumentale, fyldt med atmosfære og kraftfuldt udført med dominans af støjende og forvrængende guitarer, som bygges op gennem et nummer for til sidst at eksplodere.
Gruppen blev dannet i 1995 og har for nylig udgivet deres 7. cd, Hard Rock Will Never Die, But You Will.
Vil du have funk/soul/jazz i rå mængder, kommer du ikke udenom de nyeste toner fra The Roots!
De blev dannet i Philadelphia i 1987 og bruger deres musik til at give udtryk for deres socialpolitiske holdninger, hvilket i 2006 resulterede i en særdeles seriøs og vred udgivelse, "Game Theory", hvor bl.a. Irakkrigen var på dagsordenen, og der blev refereret til Public Enemy's hovedværk "It Takes a Nation of Millions to Hold Us Back".
I 2010 udgav de albummet "How I got over", som skal fremhæves for de flydende rim akkompagneret af jazzede rytmer og en optimistisk tro på fremtiden efter, at Obama blev valgt som præsident.
Jill Scott er en Grammy-vindende amerikansk souldiva, der fortjener mere anerkendelse, end hun får her på vores hjemlige breddegrader.
Jazzet soul, smuk imponerende stemme, intime tekster og lækre detaljer kendetegner hendes udgivelser, hvor særligt Beautifully Human, der er hendes andet studiealbum, fik anmelderne op af stolene tilbage i 2004 - og det holder stadig.
De får ikke nær så meget omtale som Volbeat til trods for, at de har 5 udgivelser bag sig, hvoraf flere har fået særdeles positive anmeldelser, senest Discord Electric, som udkom i september 2010. Det er selvfølgelig jyske Raunchy, det handler om.
Oprindeligt startede de ud som et rimeligt rendyrket metalband, men de har efterhånden udviklet deres egen stil - og på deres seneste cd har de virkelig satset hele butikken og givet mere plads til det elektroniske element på deres til dato mest poppede udspil. Det er slet ikke så dårligt endda, for her bliver leget og skubbet til grænserne for, hvad der definerer metal, men nogle vil alene af den grund helt sikkert elske at hade dem.
Den danske producerduo Cool Million puster nyt liv i soul-funk à la 1980'erne med deres anden udgivelse døbt Back for More. Det er lykkedes dem at få en lang række legendariske soul-sangere til at synge på deres numre - fx hittede Eugene Wilde i 1984/85 med sjæleren Gotta Get You Home Tonight - som på fornem vis finder balancen mellem de gamle traditioner og aktuel lyd. Det er gjort ret så overbevisende.
Hvad er det første, du tænker på, når talen falder på finsk musik? De grand prix-vindende monster-rockere Lordi eller metalbands som Nightwish, Apocalyptica, Amorphis og HIM?
Lau Nau befinder sig med sin eksperimenterende folkemusik genremæssigt i den stik modsatte ende af skalaen. Hendes musik er et blidt abstrakt lydbillede komponeret af lyde fra kirkeklokker, glas, legetøjsklaver etc., som bør nydes i fred og ro.
No More Idols er den engelske producerduo Chase and Status' forsøg på at nå fra undergrundsscenen ud til det kommercielle marked. De har været Ugens Uundgåelige på P3 med sangen Blind Faith, lige som de har leveret lydspor til filmen Harry Brown i form af sangen End Credits med Plan B.
I deres hjemland forudser musikanmelderne, at Chase and Status som værdige afløsere til Prodigy kan puste nyt liv i dancegenren med deres mix af alt fra drum 'n' bass til dubstep til rock.
Sean Rowes baryton er fantastisk udtryksfuld på debutten Magic, hvis historiefortælling måler sig med selveste Leonard Cohen. Samtlige sange på albummet domineres af Rowes stemme akkompagneret af en enkelt akustisk guitar i singer-songwritertraditionen. Det er på samme tid afdæmpet og enormt kraftfuldt.
Har du også fået nok af syntetisk pop og diverse talentshows, er her lidt inspiration til at låne noget melodiøs guitarrock af den gode gamle skole:
Dinosaur Jr. udgav deres første album i 1985, red med på grunge-bølgen i 1990'erne og gik i opløsning i 1997. 10 år senere gjorde bandet comeback med indtil videre 2 udgivelser, Beyond i 2007 og Farm i 2009, som fortsætter, hvor Dinosaur Jr. i sin tid slap. Det er ikke nyskabende, men behøver musik være det for at være godt?
Både Gaffa og Politiken er begejstrede for Smoke Ring for My Halo, der er det seneste udspil fra den amerikanske sanger og guitarist Kurt Vile. Gaffa drister sig endda til allerede her i marts at udnævne udgivelsen til en af de bedste i 2011. Har de ret?
Kurt Vile er tidligere blevet sammenlignet med både Bruce Springsteen og Bob Seger, så der er ingen tvivl om, at manden har talent.
Foråret nærmer sig, og fuglesangen tager til, men kan du identificere de forskellige fuglestemmer? Ellers så lyt til konceptalbummet Havens Fugle, der sætter rytmer til naturens egen musik i form af skader, gulspurve, silkehaler, bogfinker, solsorte og flere andre fugle, der er helt almindelige i Danmark.
Der er mange der er sikker på, at metal musik og hård rock slet ikke er noget for dem. Men der findes faktisk mange metalballader som de fleste godt kan høre, uden der kommer blod ud af øregangene.
Jeg har lavet en lille liste over numre som man kan høre uden risiko for permanente øreskader, og som jeg ville kunne spille for svigermor uden hun tager hjem (for jeg vil nemlig gerne have hende til at blive lidt længere). Enjoy.
Alle kender Nothing else matters med Metallica… så her er Fade to black. Gåsehudssangen # 1.
Mastodon’s Oblivion er også fantastisk.
Et meget stille nummer som de fleste nok har nikket lidt med på. Easy med Faith no more.
Lidt alternativt men meget melodiøs er Question med System of a down.
Sweet child of mine med Guns’n’ roses. Er der nogen der IKKE kender den intro?
Mange hader betegnelsen "supergruppe", som refererer til et rockbands konstellation frem for kvaliteten af den musik, som bandet udgiver. En supergruppe er nemlig et rockband, der består af musikere, som har haft stor succes i andre sammenhænge, og de er ofte temmelig kortlivede med kun 1-2 udgivelser, eller de er ganske enkelt opstået som et sideprojekt.
Cream så dagens lys i 1966 og er flere gange blevet udnævnt som verdens første supergruppe. Det mest kendte medlem er nok Eric Clapton, som forinden havde spillet i bl.a. The Yardbirds, og derudover bestod bandet af Ginger Baker og Jack Bruce, som tidligere spillede sammen i Graham Bond Quartet.
Engelsk/amerikanske Black Country Communion er en af de nyeste forgreninger på rockens stamtræ. Gruppen består af Glenn Hughes, der tidligere har slået sine folder i Deep Purple og Black Sabbath, bluesguitarvirtuosen Joe Bonamassa, Led Zeppelin-trommeslagersønnen Jason Bonham, som har spillet sammen med bl.a. Jimmy Page og Slash, og endelig Derek Sherinan, der har spillet i bl.a. Kiss og Dream Theater.
Jack White fra The White Stripes (opløst i februar 2011) og The Raconteurs slog sig sammen med Alison Mosshart fra The Kills, Dean Fertita fra Queens of the Stone Age og Jack Lawrence fra The Raconteurs under navnet The Dead Weather i 2009 og har indtil videre udgivet 2 cd'er.
Altid kreative Mike Patton, mest kendt som sanger i Faith No More, er involveret i mange eksperimenter og projekter. I Fantomas er han teamet up med Slayers trommeslager Dave Lombardo og The Melvins guitarist Buzz Osborne i noget, man vist roligt kan kalde et fusionsprojekt.
Dave Grohl, tidligere trommeslager i Nirvana og sanger/guitarist i Foo Fighters, er tilbage bag trommerne i Them Crooked Vultures, der bl.a. gæstede Roskilde Festivalen i 2010. Bassisten er John Paul Jones fra Led Zeppelin, og guitaristen er Josh Homme fra Kyuss og Queens of the Stone Age.
En supergruppe er ikke pr. automatik nyskabende, og det illusterer Chickenfoot ganske fremragende. Sangeren Sammy Hagar, ex-Van Halen satte Joe Satriani, en af verdens mest indflydelsesrige guitarister, trommeslageren Chad Smith fra Red Hot Chili Peppers og Michael Anthony, tidligere bassist i Van Halen, stævne i studiet i 2009, og resultatet blev et rockalbum uden de store overraskelser.
Tapperiet i Køge har spændende musik på forårets program 2011. Og bl.a. spiller to af tidens meget omtalte danske navne, De Eneste To og Vinnie Who.
D. 5. februar kl. 21 fejrer Tapperiet sin 5 års fødselsdag med De Eneste To (Simon Kvamm & Peter Sommer).
Fredag d. 11. februar er der Galla Afterparty på Tapperiet, hvor det det danske enmands-disko-projekt Vinnie Who giver koncert.
Vinnie Who, alias Niels Bagge Hansen fra Solrød, spås af flere i musikbranchen en stor fremtid. Vinni Who er et enmands discopop-projekt, med klassiske disco-tricks, androgyn falset og discokugle-partystemning. Vinnie Whos debut-album kan da også vække mindelser om gamle ikoner som Michael Jackson og discokonger som The Bee Gees. Men man hører også inspiration fra nye navne som The Rapture, Glass Candy og andre mere alternative bands, der har taget danse-musikkens energi med i rygsækken og ind på spillestederne.
Du kan låne Vinnie Who, 70'er disco og alle mulige andre genrer på KøgeBibliotekerne.
I den spændende skattekiste af ny-indkøbte cd'ere på KøgeBibliotekerne kan du bl.a. finde An Introduction To... Elliott Smith.
Cd'en giver en god introduktion til én af den seneste tids store sangskrivere, der desværre døde alt for tidligt. Elliott Smith (August 6, 1969 – October 21, 2003) var en amerikansk singer/songwriter, der efter at have spillet i indiebandet Heatmiser, begyndte en succesfuld solokarriere i 1994. Musikken kan beskrives som melankolsk og følsom, ligesom teksterne. Elliott Smiths stemme er let genkendelig, med sin hviskende og skrøbeligt, stærke karakter. Elliott Smith blev for alvor kendt, da hans sang "Miss Misery" blev brugt på soundtracket til filmen Good Will Hunting. Sangen blev nomineret til en Oscar i kategorien Best Original Song i 1998.
Elliot Smith døde under arbejdet med sit sjette studiealbum From a Basement on the Hill.
"An Introduction To... Elliott Smith" har et smukt udvalg af sange fra Elliott Smiths syv soloplader. Reservér den hér.
Japansk rock
-
Prøver man at orientere sig i japansk rock, bliver man i første omgang
overvældet af mængden af udøvere, hvilket selvfølgelig ikke er så
overraskende for e...
